Gem kilden, mens den stadig ligger der.
Klagen kommer måneder senere.

ProofSnap er en Chrome- og Edge-udvidelse, der sikrer en webside som dokumenteret bevis på under et minut, og i Danmark bruger journalister og redaktioner den til at gemme kilden, mens den stadig ligger online. I 2026 giver et kvalificeret eIDAS-tidsstempel en formodning om korrekt dato, og redaktionen kan dokumentere, hvad kilden sagde på læsedagen.

Forfatter: Radim Motycka, grundlægger og chefingeniør, ProofSnap · Opdateret: 31. august 2026 · Uafhængigt verificerbart med Bevisverifikation

Medieansvarsloven: hvem hæfter for indholdet

Dansk medieret placerer ansvaret et bestemt sted, og det er derfor bevissikring er en redaktionel opgave og ikke kun en juridisk. Medieansvarsloven gælder for indenlandske periodiske skrifter, for lyd- og billedprogrammer fra DR, TV 2/Danmark og de regionale TV 2-virksomheder samt for tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden med karakter af nyhedsformidling, jf. lovens § 1.

Ansvarskæden er kort. Efter § 9 kan strafansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift kun pålægges forfatteren til en artikel, redaktøren og udgiveren. Efter § 10 hæfter forfatteren til en navngiven artikel efter lovgivningens almindelige regler. Og så kommer den bestemmelse, der gør bevissikring til en daglig rutine:

„Redaktøren er ansvarlig for indholdet af en unavngiven artikel i skriftet, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.“

Redaktøren er den, der er beføjet til at træffe endelig afgørelse om skriftets indhold, og der kan kun være én redaktør, jf. § 3, stk. 2. Ansvaret følger altså stillingen, ikke skyldsspørgsmålet. Det betyder i praksis, at redaktionen skal kunne fremlægge sit grundlag, uanset hvem der skrev historien, og uanset om den pågældende stadig er ansat.

En bevispakke leverer netop det grundlag i en form, modparten kan kontrollere: hvad kildesiden viste, hvornår den blev hentet, fra hvilken URL, hvilken server der svarede, og at filerne ikke er ændret siden. Retten bedømmer beviset frit, og og det følger af retsplejelovens § 344, stk. 1:

„På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse.“

Fri bevisbedømmelse betyder ikke, at alle beviser vejer lige tungt. Jo dårligere dokumenteret et digitalt bevis er, jo mindre vægt får det, og et løsrevet skærmbillede uden dato, uden kilde og uden metadata vejer ikke tungt over for en modpart, der bestrider indholdet.

Straffelovens §§ 267-269 om ærekrænkelse

Pressenævnet kan kritisere. Den omtalte kan derudover gå til domstolene, og der er ærekrænkelse den paragraf, sagen føres efter. Efter straffelovens § 267 straffes den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, med bøde eller fængsel indtil 1 år.

§ 268 hæver strafferammen, og andet led rammer massemedier direkte. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis 1) en alvorlig beskyldning er usand, eller 2) en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede. En publiceret historie ligger dermed i den skærpede kategori, ikke i den milde.

§ 269 er straffrihedsgrunden, men den er ikke et fribrev, og det skal beskrives præcist. Bestemmelsen siger, at „en ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den“. Det er en samlet vurdering, ikke en regel om, at god tro alene frikender. Stk. 2 opregner, hvad der indgår:

„Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.“

Læs opremsningen som en tjekliste over det, redaktionen skal kunne fremlægge: beviset for sandheden, eller det faktuelle grundlag, eller den gode tro på udgivelsestidspunktet. Alle tre er tidsbundne. De handler om, hvad der forelå, dengang historien blev skrevet, ikke om hvad der kan findes nu. Forsvinder kildesiden, forsvinder muligheden for at vise det.

Længere går vores påstand ikke. ProofSnap dokumenterer, hvad kilden viste, og hvornår du hentede den. Om det udgør et tilstrækkeligt faktuelt grundlag, og om § 269 fører til straffrihed i den enkelte sag, afgør retten. Vi lover ikke et bestemt udfald, og det kan ingen leverandør gøre. Sagens forsvar bygger du sammen med redaktionens jurist, og vi leverer det materiale, forsvaret hviler på.

Kildebeskyttelse, sagt præcist

Kildebeskyttelsen i Danmark er en processuel regel, ikke et teknisk produkt. Efter retsplejelovens § 172, stk. 1, har redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1, ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi. Stk. 2 giver samme fritagelse ved radio- og fjernsynsforetagender, og stk. 4 udstrækker reglerne til de øvrige massemedier i medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Fritagelsen er ikke absolut. Efter § 172, stk. 5, kan retten alligevel pålægge vidnepligt, hvis sagen angår en lovovertrædelse af alvorlig karakter, som efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover, og vidneførslen må antages at have afgørende betydning for opklaringen, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at beskytte deres kilder. Beskyttelsen bygger altså på en afvejning i retten, ikke på software.

Det er værd at holde de to ting fra hinanden, fordi de ofte blandes sammen i markedsføring. ProofSnap dokumenterer offentligt tilgængeligt eller sessionstilgængeligt indhold, som en kilde har peget dig på. Selve kildens identitet rører værktøjet ikke ved, og den ligger fortsat i redaktionens sikre tiplinje, i SecureDrop, i Signal eller i din egen hukommelse.

Hvad vi kan sige nøgternt om arbejdsgangen: optagelsen kører i din egen browser i din egen indloggede session, og ZIP-filen bliver gemt på din egen maskine. Det er en beskrivelse af, hvordan udvidelsen arbejder, og ikke et løfte om andet. Læs afsnittet nedenfor, før du bygger en OPSEC-antagelse på det.

Deepfakes og AI-genereret materiale

Et faktatjek møder i dag to modsatrettede opgaver. Den første er at vurdere, om et billede eller en video, nogen har sendt ind, er ægte. Den anden er at kunne modbevise påstanden om, at redaktionens egen dokumentation er genereret. Begge kræver, at der findes et dokumenteret udgangspunkt, som er ældre end diskussionen.

Hver ProofSnap-optagelse rummer et Oprindelsesrapport med 8 integritetstjek af de billeder, der lå på siden. Certifikatet læser C2PA-indholdsoplysninger, hvis afsenderen har lagt dem ind, henter EXIF-metadata, beregner en perceptuel hashværdi, sammenholder filens egne oplysninger med de HTTP-headere, billedet blev leveret med, og noterer, hvor på siden billedet stod. Selve skærmbilledet i pakken bliver signeret som C2PA-indhold, så en modtager kan se, at det stammer fra en optagelse og ikke fra et redigeringsprogram.

Det er vigtigt at være præcis om, hvad det er, og hvad det ikke er. Oprindelsesrapportet er ikke en dom over, om et billede er AI-genereret, og ProofSnap påstår ikke at kunne afgøre det. Ingen detektor kan det med sikkerhed i 2026. Certifikatet leverer signaler og et fast referencepunkt: hvad lå der, hvornår kom det, hvilken server leverede det, og hvilke spor bar filen.

For en faktatjekredaktion er det ofte nok til at flytte diskussionen. Har du sikret et billede den dag, det blev delt, kan ingen senere hævde, at din version er en efterbehandlet kopi. Skal du dokumentere en påstand, der bygger på et enkelt billede, kan du læse mere om den arbejdsgang på siden om stjålne fotos og billedtyveri.

Sådan gør du, trin for trin

Arbejdsgangen er den samme, uanset om du er fastansat på en redaktion eller freelancer. Det tager under et minut pr. side, når du først har installeret udvidelsen.

1. 1. Installér udvidelsen, og vælg din adgang

   Hent ProofSnap til Chrome eller Edge. Skriver du fast, tager du et abonnement. Er det en enkelt opgave, køber du en SnapPack uden abonnement.

2. 2. Åbn kildesiden, mens du researcher

   Åbn opslaget, artiklen, pressemeddelelsen, registerudtrækket eller den betalingsbeskyttede side, du har lovlig adgang til. Sikr den, før du citerer den, ikke bagefter.

3. 3. Vælg optagelsestilstand

   Enkelt side til én kilde. Sessionstilstand til en linkkæde over flere faner. Videooptagelse, når indholdet bevæger sig, for eksempel en direkte udsendelse eller en tidslinje, der indlæser løbende.

4. 4. Slå det kvalificerede tidsstempel til, når sagen er følsom

   Til historier med reel risiko for injuriesag eller klage vælger du et kvalificeret eIDAS-tidsstempel og får formodningen efter artikel 41, stk. 2. Til almindelig research rækker Bitcoin-forankringen via OpenTimestamps.

5. 5. Gem ZIP-filen i sagsmappen, og notér ProofSnapID

   Læg pakken sammen med resten af researchen, og skriv pakkens ProofSnapID i din kildeliste. Så kan redaktionens jurist finde den præcise optagelse uden at lede.

6. 6. Kontrollér pakken selv, første gang

   Træk ZIP-filen ind i Bevisverifikation og se kontrollen af hashværdier, signatur og tidsstempler køre i browseren. Så ved du, hvad du beder modparten om at gøre.

7. 7. Fremlæg pakken, hvis historien bliver anfægtet

   Kommer der en klage til Pressenævnet, et krav om genmæle eller en stævning, sender du ZIP-filen til redaktionens jurist sammen med linket til Bevisverifikation. Modtageren kan kontrollere alt uden at kontakte os.

Et dansk eksempel: anmeldelser, der bliver væk

Forbrugerjournalistik rammer flygtigt materiale hele tiden, og anmeldelser er den tydeligste form. Trustpilot, der er grundlagt i Danmark, fjernede i 2023 3,3 millioner falske anmeldelser, svarende til 6 procent af de anmeldelser, der blev indsendt i 2023 (Trustpilot Transparency Report, 2023). Skriver du om en virksomhed på baggrund af dens anmeldelser, kan grundlaget altså være fjernet, inden nogen spørger til det.

Sagerne når også domstolene. Københavns Byret idømte i december 2025 Rekom Group A/S en bøde på 150.000 kr. og datterselskabet NightPay ApS en bøde på 50.000 kr. for vildledning af forbrugerne gennem brugeranmeldelser på Trustpilot, oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse af 11. december 2025. Medarbejdere havde i marts 2020 skrevet 13 femstjernede anmeldelser af NightPay-appen uden at oplyse, at de arbejdede i den anmeldte virksomhed.

Pointen for en redaktion er tidsforløbet, ikke sagen. Anmeldelserne fra marts 2020 blev prøvet i retten i december 2025. Et faktatjek, der havde sikret profilerne, da historien blev skrevet, kunne fremlægge dem fem år senere. Samme mønster går igen i sager om brugtbiler med tilbagespolet kilometertæller og om jobsvindel og task scam, hvor annoncen typisk er slettet, længe før nogen anmelder forholdet.

Ofte stillede spørgsmål